Om os

Om Hanstholm Fish and Chips

Hanstholm Fish & Chips er et nyt koncept, hvor vi triller afsted med vores køkken, og tilbereder en perfekt frisk fisk på stedet.

Vi har af princip kun, at gøre med fisk af den aller bedste kvalitet. Vores Fish & Chips er en nyfortolkning, af den britiske gammeldags fish’n’ chips. Vi drager paralleller fra den originale måde at anrette fisken på, men retten er lavet på en hemmelig familieopskrift, som er blevet overleveret til os, af vores elskede afdøde bedstefar.

Vores fisk er altid frisk og kvaliteten i top. Vi følger selv hele processen, fra fisken ankommer til havnen i Hanstholm, til den bliver serveret for vores kunder. Det kan vi kun ved selv, at udvælger fisken af bedst kvalitet på Hanstholm Fiskeauktion, så intet er overladt til tilfældighederne, når det gælder kvaliteten af vores fisk.

Hvem er vi?

“Vi” er far og søn, som begge er vokset op i havnebyen Hanstholm.
Et par måneder inde i år 2019, satte vi os det mål, at ville vise folk hvor godt fisk faktisk smager, hvis det behandles og anrettes på den rigtige måde.

Vi har rødderne fast plantet i Hanstholm, og er derfor vant til at spise fisk, der nærmest er hevet direkte op fra havet. Denne oplevelse vil vi gerne give videre, og dermed fjerne de dårlige fordommene om, at fisk “smager af fisk”.

Hvorfor kun fish and chips?

Vi har valgt kun at beskftige os med fish and chips af følgende årsager:
– Ved kun at have en ret, kan vi lave den til perfektion.
– Det er en ret med en spændende historie bag sig.
– Det smager formidabelt og næsten alle kan lide den.
– Vi er selv vokset op med retten, og opskriften stammer fra vores afdøde far/bedstefar.

Hvorfor salgsvogn?

Vi har valgt, at maden skal serveres fra en foodtruck, fordi vi på den måde kan komme vidt omkring. Vores kunder behøver ikke at komme til os, vi bringer oplevelsen til dem, og dermed kan vi udbrede oplevelsen, ved at spise frisk fisk til en langt større del af befolkningen.